torsdag den 30. januar 2014

Fase 1: Den famøse kickstart

Hvis man har læst artikler i div. ugeblade og på nettet, har man på et tidspunkt hørt om "kickstartsfasen" i et vægttabsforløb. En hurtig google-søgning giver mig en del resultater på forskellige måder at gøre det på, men jeg vil holde mig til hvad jeg gjorde.
For der findes nemlig lige så mange kure, metoder og systemer i en vægttabsproces, som der findes mennesker, og derfor handler det i høj grad om at finde de metoder der passer bedst til en selv.
Det har taget mig lang tid, og jeg har undervejs brændt nallerne. Jeg har prøvet adskillige slankepiller, hurtige kure og smarte genveje til at opfylde mine mål med absolut ingen succes.
For 2 år siden formåede jeg at smide 21,5 kg. på 3 mrd med nogle grønne "FastSlim-piller". Der skulle dog kun en uge på Roskilde Festival og 10 dage på Rhodos før at det hele var taget på igen, hvilket tog ret hårdt på mig, nu hvor jeg havde kæmpet i så lang tid forinden. Det har derfor taget mig lang tid at forstå og indse, at ingen nemme løsninger holder.

Så tilbage i oktober, satte jeg mig ned og skrev en lang plan for et varigt vægttab som jeg inddelte i faser. Som overskriften siger, så handler dette indlæg om fase 1, som er en "kickstartsfase" som jeg fandt ud af, at jeg skulle bruge. 

Jeg var optaget af at skulle have synlige resultater ret hurtigt, for så ville min optimisme og motivation ligeledes stige - og jeg fik heldigvis ret.

Så jeg begyndte at undersøge markedet for produkter der kunne opfylde mine behov, og jeg faldt over Nupo som mange har haft både dårlig og god succes med. Jeg valgte derfor at købe en Megapack på 42 breve til 280 kr. i Bilka. 




En typisk dag for mig ville se sådan her ud:

Morgenmad, kl. 07.30: Nupo-shake med mælk. 214 kalorier
Frokost, 11.30: Nupo-shake med vand: 114 kalorier
Mellemmåltid, 14.30: Nupo-shake med mælk
Mellemmåltid, 16.30: Nuposhake med vand.
Aftensmad: Kylling/hakkebøf med grøntsager/rodfrugter og skyr-dressing. va. 600-700 kalorier.
Mellemmåltid: æble/pære. 60 kalorier.

Samlet kalorieindtag: 1366

En god idé er også at beregne sit ligevægtsindtag, så man har fuldstændig styr på sine kalorier. Dette kan gøres her: http://fitness-blog.dk/ligevaegtsindtag-beregner/

Derudover spiste jeg 6 fiskepiller og drak utroligt meget vand. 

Det var en utrolig stor omvæltning for min krop, og de første par dage måtte jeg gennemgå en slags "udrensning" der bød på milde svedeture og mild hovedpine. Dette var dog til at leve med, og efter 4 uger havde jeg smidt 10 kg.
Dette kan godt gøres hurtigere, hvis man kun drikker Nupo-pulver, men jeg satte i den grad pris på et godt aftenmåltid, og ville glædeligt tage et par uger længere, for ikke at torturere mig selv.

Som jeg nævnte i mit introduktions-indlæg, så har jeg altid været en aktiv fyr med interesser indenfor primært fodbold, men har også dyrket badminton på et højt niveau. Det har været en del af min livsstil, og har derfor også medført nogle overbelastningsskader.
For et år siden fik jeg desværre konstateret springerknæ, og jeg har derudover også haft ondt i skinnebenet ved løb.
Springerknæ er ikke en skade der 100% kan ordnes. Man den kan forebygges ved at styrke lårmuskulaturen, så man ikke belaster knæet så meget. Dette er jeg igang med nu, men først og fremmest var det vigtigt at få smidt nogle kilo, så det ikke blev belastet i min daglige gang.

Derfor passede kick-start fasen mig fremragende, da jeg derfor ikke behøvede at dyrke motion for at tabe mig. Det kan for mange godt virke overvældende at starte på en ny kostplan og et nyt træningsprogram på en gang, og derfor kan denne måde være glimrende til at starte "mildt" ud, så det hele virker overskueligt.

Næste indlæg vil centrere sig om overgangen mellem fase 1 og 2, og hvor jeg vil fortælle hvorfor den overgang er så forbandet vigtig :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar